Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Muhammad og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på NEXT Vestskoven Gymnasium i Albertslund. Jeg er en engageret og ansvarsbevidst person, der til daglig træner. Jeg går dermed meget op i at udvikle mig både fagligt og personligt. Ved siden af skolen har jeg arbejdet i Føtex Frugt og Grønt i flere afdelinger. Dermed har jeg fået god erfaring med kundeservice, samarbejde og ansvar. Hver eneste vagt hjælper jeg kunder med et smil på læben, og jeg sørger for at hjælpe dem grundigt.
Som underviser er jeg rolig, tålmodig og god til at møde eleverne i øjenhøjde. Jeg har omkring ét års erfaring med at undervise børn og unge i alderen 6 til 16 år i arabisk og religion. Det gør jeg i weekenderne fra 10-14, hvor jeg har min egen klasse, som jeg underviser. Jeg lægger dermed stor vægt på at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs niveau, så de alle føler sig trygge og motiverede. Jeg gør mit bedste for ikke at presse eleverne unødigt, men arbejder målrettet på deres faglige udvikling. Jeg får løbende ros fra min leder for min måde at undervise på og for min evne til at skabe et godt læringsmiljø. Jeg arbejder bedst når jeg underviser 1 til 1, for så forstår jeg eleven helt og tilpasser undervisningen til den ene elev, så vedkommende kan få det meste ud af det. Sådan gør jeg med min lillebror, og det giver et meget godt resultat. Han er 11 år og går i 5. klasse.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg godt kan lide at hjælpe unge mennesker med deres skolegang. Da jeg selv var yngre, ville en tutor have gjort kæmpe forskel for mig. Derfor motiverer det mig at kunne støtte andre. Jeg stræber efter at give mine elever en positiv oplevelse, hvor de både lærer meget og får selvtillid i faget/fagene.