Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Martine og til daglig læser jeg Dansk på Aalborg Universitet, hvor jeg skal starte på 4. semester til februar. Jeg er glad, imødekommende og positiv, og jeg kan godt lide at lære fra mig og hjælpe andre. I min fritid kan jeg godt lide at spille klaver, læse bøger, hækle, se YouTube, strikke og lave yoga.
Jeg har haft 3 sabbatår, hvor jeg arbejdede i en børnehave og vuggestue. Fra dette arbejde har jeg fået erfaring med pædagogik og at skabe en god relation til både børn og forældre.
Jeg bestræber mig på at skabe et godt og trygt undervisningsmiljø ved at skabe en god relation til eleven og bidrage til at vise de positive sider ved undervisningen.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg altid har været glad for at gå i skole, og jeg ønsker at give glæden ved at lære videre til andre. Gennem denne glæde vil jeg ligeledes motivere til læring og til at eleven finder/genfinder sin tro på egne evner i faget.
Jeg glæder mig til at møde jer!