Mit navn er Freya og jeg dimitterede fra Rungsted Gymnasium i sommeren 2024. Jeg har altid haft et fritidsjob ved siden af min skolegang. Mit første job var som fodboldtræner, da jeg selv har spillet meget fodbold, og siden har jeg arbejdet på restaurant samt i Lagkagehuset. Jeg trives i travle miljøer og er vant til at holde hovedet koldt, samtidig med at jeg bevarer et smil på læben. For mig er god kundeservice afgørende, og jeg gør altid mit bedste for at sikre, at gæsterne får en positiv oplevelse.
Som underviser er det vigtigt at have fokus, men samtidig gøre undervisningen spændende, så man som elev ikke mister koncentrationen. Det er også vigtigt at tage en kort pause, hvis tingene bliver for tunge. Derudover lægger jeg vægt på, at eleven får mest mulig undervisning og læring ud af den tid, vi har sammen.
Jeg har derudover selv en bror i 7. klasse, jeg hjælper når det er svært, så jeg forstår, hvordan det er at være usikker på skolegangen indimellem.
Min interesse hos GoTutor startede, da jeg selv havde en tutor i folkeskolen, og det fungerede rigtig godt for mig. Jeg oplevede fremskridt og fandt ro i et fag, som jeg ellers havde svært ved at se mig selv i.