Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Zander, og jeg er en glad HTX-elev, der brænder for matematik, fysik og kemi. I min fritid går jeg til springgymnastik og parkour.
Jeg vil prøve at skabe en glæde for de naturfaglige fag og vise, hvad fagene kan. Det er også én af grundene til, at jeg er lektiehjælper ved GoTutor. Jeg ønsker at bruge min egen erfaring med lektiehjælp til at skabe de rette rammer for børn og unge.
Jeg fik nemlig selv lektiehjælp, da jeg var yngre, hvor jeg fik hjælp til dansk og tysk. Jeg er ordblind og kom derfor bagud i disse fag.
Jeg glæder mig meget til at møde min kommende elev!