Jeg hedder Mathilde, og jeg er her til sommer blevet student fra Gladsaxe Gymnasium.
Jeg er generelt en meget rolig, venlig og smilende person.
I min fritid kan jeg godt lide at være sammen med mine venner, familie og derudover også dyr, da jeg er en stor dyreelsker. Jeg er også glad for at male, lave yoga og læse bøger – især klassisk litteratur.
Jeg er lektiehjælper, da jeg altid har været vildt glad for at gå i skole og lære, og jeg vil rigtig gerne give den glæde videre, lære fra mig og hjælpe andre med at blive lige så glade for skolen som mig.
Jeg vil gerne fokusere på at skabe god undervisning gennem tålmodighed og forståelse. Jeg tror på, at udvikling skabes ved at lytte til sine elever, vise respekt og huske, at fejl er en del af læring. Jeg vil gerne skabe en atmosfære, hvor eleven føler sig tryg, ved hjælp af ros, opbygning af selvtillid, tid til spørgsmål og tålmodighed! Det er det, som er vigtigt for mig :)