Hej og velkommen til min profil!
Mit navn er Frederik og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse. Jeg har tidligere gået på efterskole, hvor jeg havde håndbold som linjefag, men nu er jeg altså i gang med at studere en gymnasiel uddannelse.
Jeg mener at det er vigtigt for undervisningen, at man sikrer, at eleven forstår de ting vi arbejder med. Dette kan kun ske, hvis jeg formår at skabe et trygt miljø, hvor det er okay at lave fejl. Jeg er af den overbevisning, at man lærer bedst fra sine fejl.
Grunden til at jeg er lektiehjælper ved GoTutor skyldes, at jeg har en forkærlighed for matematik og mener, at det er et meget misforstået fag, som alt for mange har svært ved og synes er træls. Jeg vil gerne overbevise børn og unge om, at matematik kan være sjovt, når man først forstår det.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!