Mit navn er Troels, og jeg er nyuddannet cand.mag. i engelsk og mediefag fra Aalborg Universitet. Jeg er tålmodig, struktureret og god til at møde den enkelte elev på dennes niveau.
Jeg brænder for formidling og læring og er dybt engageret i mine fag. Gennem min uddannelse har jeg opbygget stærke faglige og kommunikative kompetencer, som jeg gerne vil bruge til at hjælpe elever med at forstå fagligt stof, skabe gode studievaner og få større selvtillid i deres skolearbejde.
I min fritid ses jeg med mine nærmeste og dyrker mine fritidsinteresser, som jeg også går dybt op i. Jeg er modtagelig over for nye oplevelser og interesser og nyder at snakke med passionerede mennesker og elever om alt fra det faglige til hobbyer og interesser.
Jeg er selv diagnosticeret med ADHD og kender derfor personligt til nogle af de udfordringer, der kan følge med ADHD i forbindelse med skole og studier. Gennem min egen studietid har jeg opbygget en række strategier og redskaber til blandt andet struktur, planlægning, koncentration og håndtering af større opgaver. Den erfaring vil jeg gerne bruge i mit arbejde som tutor. Jeg ved, at elever lærer og arbejder på forskellige måder, og jeg lægger derfor vægt på at finde en tilgang, der passer til den enkelte elev. For elever med ADHD eller lignende udfordringer kan jeg blandt andet bidrage med konkrete strategier til at skabe overblik, komme i gang med opgaver og gøre skolearbejdet mere overskueligt.
Jeg har valgt at være lektiehjælper, da jeg ser det som et meningsfuldt arbejde, som kan hjælpe elever gennem akademiske udfordringer. Da jeg søger job som gymnasielærer, tager jeg opgaven som lektiehjælper seriøst og med gåpåmod. Eleven vil derfor møde en glad, struktureret og engageret tutor, som interesserer sig for, at eleven føler sig set, hørt og respekteret gennem vores samarbejde.