Hej og velkommen til min underviserprofil! Mit navn er Liva og i sommers blev jeg student fra en STX-uddannelse. Jeg holder nu et sabbatår, hvor jeg blandt andet arbejder som lærervikar på en folkeskole. Det har givet mig erfaring med at være sammen med børn og unge i undervisningssituationer, og jeg har fundet ud af, at jeg rigtig godt kan lide at hjælpe dem med at forstå fagene bedre. Som person er jeg udadvendt, imødekommende og tålmodig, og jeg lægger vægt på at skabe en tryg og positiv stemning. Jeg forsøger altid at forklare tingene på en måde, der passer til den enkelte elev, så de kan opleve succes og føle sig mere sikre i skolen. Jeg kan godt lide at være lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg synes, det er meningsfuldt at støtte børn og unge i deres læring og bidrage til, at de får mere selvtillid og glæde ved deres skolegang. Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!