Jeg er en frisk kvinde, som ønsker at hjælpe unge med lektier. Lige nu læser jeg til socialrådgiver på VIA - en netbaseret uddannelse, hvor jeg er på 3. semester. Jeg har tidligere taget en fuld HF og gået på HG. Ved siden af studiet er jeg også mor til en pige på 7 år og arbejder med eyelash extensions.
Min motivation for at blive lektiehjælper kommer af, at jeg selv havde en fantastisk lektiehjælper til dansk og matematik, da jeg var yngre. Min lektiehjælper lærte mig nye metoder til at løse opgaverne, så det blev lettere, sjovere og mere spændende - og det ønsker jeg at kunne give mine elever samme følelse.