Hej og velkommen til min underviserprofil.
Mit navn er Kristian, og jeg er i øjeblikket i gang med at afslutte min kandidatuddannelse i Samfundsfag og Historie ved Aalborg Universitet. Der jeg kan tilbyde min hjælp er i og omkring Aalborg og region Nordjylland.
Jeg tilbyder lektiehjælp inden for samfundsfag og historie på både folkeskolens og gymnasialt niveau. Det, som jeg kan tilbyde i samfundsfag, er den generelle hjælp, der evt. efterspørges, samt med at skrive opgaver i samfundsfag både gymnasialt og folkeskole niveau. Det som jeg kan tilbyde i historie er den generelle forståelse, nye læringsmetoder og samtidig de udfordringer der måtte tegne sig i historiefaget.
Derudover kan jeg også tilbyde undervisning i dansk, matematik og engelsk på 0.-7. klasses niveau.
Som person beskrives jeg ofte som glad, smilende og hjælpsom. Jeg har en stærk vilje til at støtte dem omkring mig og stræber altid efter at gå det ekstra skridt for at hjælpe andre. Jeg har en afslappet og ekstrovert personlighed og trives med at møde nye mennesker og engagere mig aktivt. Jeg er ikke bange for at tilbyde en hjælpende hånd, når det er nødvendigt.
Som underviser er mit mål at skabe et trygt og positivt læringsmiljø. Jeg tror på, at det er vigtigt at tage det i et tempo, der passer til den enkelte elev. Nogle lærer hurtigt, mens andre har brug for lidt ekstra tid, og jeg er opmærksom på at tilpasse undervisningen efter dette. Jeg ønsker at opbygge en kultur, hvor alle kan følge deres egen læringsrytme og føle sig trygge i processen.
Jeg har valgt, at være lektiehjælper grundet min ambition om at blive gymnasielærer efter endt uddannelse. Som lektiehjælper har jeg en fremragende mulighed for at udvikle mig fagligt og personligt, samtidig med at jeg kan gøre en positiv forskel for andre. Jeg glæder mig til at møde jer!