Om mig:
Jeg læser til dagligt Erhvervsøkonomi (HA) på Aarhus Universitet. Jeg blev student fra STX i 2023 med Matematik og Samfundsfag på A-niveau.
Som person er jeg udadvendt, positiv og fuld af energi. Jeg elsker at udvikle mig og udfordre mig selv - hvad enten det er gennem nye oplevelser, rejser eller ved at hjælpe andre med at lære og lykkes fagligt. Jeg brænder for at gøre en forskel og møde mennesker i øjenhøjde.
Min erfaring:
Jeg har flere års erfaring med undervisning på forskellige niveauer. I to år har jeg været privatunderviser for to tosprogede folkeskoleelever, hvor jeg underviste i dansk på 3.-4. klasses niveau. Her arbejdede jeg målrettet med både faglighed og sproglig udvikling.
Derudover har jeg i mine to sabbatår arbejdet som lærervikar og pædagogmedhjælper på Hyldgårdsskolen i Ikast. Her underviste jeg i alle fag fra 0.-9. klasse. Det har givet mig en bred pædagogisk erfaring og en stærk forståelse for, hvordan man tilpasser undervisningen til den enkelte elevs niveau og behov.
Jeg har også erfaring med elever med særlige behov, herunder ADHD, og jeg ved, hvor afgørende en tryg og tillidsfuld relation er for elevens læring og udvikling.
Mig som underviser:
Som underviser lægger jeg stor vægt på, at læring skal være både motiverende og meningsfuld. Jeg tror på, at man lærer bedst, når undervisningen er interaktiv, varieret og tilpasset den enkelte elev.
Det er vigtigt for mig at skabe en tryg ramme, hvor der er plads til at stille spørgsmål og begå fejl - for det er her, den største læring sker. Jeg møder altid mine elever med tålmodighed, engagement og godt humør, og jeg giver ikke op, når det bliver svært.
Mit mål er ikke kun at forbedre karakterer, men også at styrke elevens selvtillid og tro på egne evner.
Relevante eksamener:
Mundtlig: Tysk B, Matematik A
Skriftlig: Matematik A, Samfundsfag A