Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg brænder for at hjælpe børn og unge med at styrke deres faglige selvtillid og skoleglæde. Som uddannet lærer i tysk, dansk og historie samt med en kandidatgrad i It, læring og organisatorisk omstilling, har jeg stor erfaring med undervisning, motivation og relationsarbejde. Jeg tilpasser altid undervisningen til den enkelte elevs behov og læringsstil, så lektiehjælpen bliver en positiv og udbytterig oplevelse.
Til daglig arbejder jeg hos Behandlingsskolerne, hvor jeg driver en virtuel skole og underviser elever, men jeg ønsker nu at tilbyde lektiehjælp til flere elever, der har brug for ekstra støtte og vejledning.
De sidste fem år ved Behandlingsskolerne har jeg arbejdet med elever i forskellige aldersgrupper og med forskellige læringsudfordringer, og jeg ved, hvor vigtigt det er at skabe trygge og motiverende undervisningsmiljøer. Min tilgang er anerkendende og ressourceorienteret – jeg møder eleven, hvor de er, og sammen finder vi den rette vej til læring og udvikling.
Jeg har udviklet metoder til at skabe tryghed, motivation og struktur, der gør læring mere tilgængelig og overkommelig. Før dette arbejdede jeg som folkeskolelærer, hvor jeg underviste i en bred vifte af fag på både mellemtrins- og udskolingsniveau. Denne erfaring har givet mig en dyb forståelse for børns og unges forskellige læringsbehov samt evnen til at tilpasse undervisningen til den enkelte elev. Jeg har desuden erfaring med elever i skolevægring, med diagnoser samt ordblindhed.
Hvad kan jeg tilbyde?
✔ 12 års undervisningserfaring
✔ Undervisningserfaring i flere fag ud over mine linjefag (dansk, tysk og historie)
✔ Evnen til at skabe motivation og skoleglæde hos eleverne
✔ En pædagogisk tilgang, der tager udgangspunkt i elevens styrker og behov
✔ Fleksibilitet og engagement i at skabe gode læringsforløb
✔ En tryg, tålmodig og relationsstærk undervisningsform
✔ Støtte til elever i skolevægring, med diagnoser og/eller andre udfordringer
Hvis du søger en erfaren og engageret underviser, der kan støtte dit barn i at få styrket sine faglige færdigheder og selvtillid, så kunne det være mig! Jeg ser frem til at gøre en forskel.
Bedste hilsner,
Liv