Læring skal give mening – ikke bare fylde i hovedet!
Mit navn er Jacob og jeg har netop afsluttet en STX-uddannelse med et snit på 10,4 og er nu i gang med mit sabbatår. Jeg brænder især for at hjælpe andre med at forstå tingene på en måde, der faktisk giver mening – også når et fag føles svært eller uoverskueligt.
Som tutor lægger jeg vægt på at skabe en afslappet og tryg stemning, hvor der er plads til at stille spørgsmål og lave fejl. Jeg tror ikke på, at man lærer bedst ved bare at få svaret - jeg vil hellere hjælpe eleven med at forstå hvorfor svaret er rigtigt, så det sidder fast næste gang.
Jeg er tålmodig, imødekommende og god til at forklare ting på forskellige måder. Hvis den første forklaring ikke giver mening, finder vi en anden.
Jeg kan især hjælpe med dansk, engelsk, samfundsfag og historie i gymnasiet samt alle fag i grundskolen, og jeg kan også hjælpe med lektier, opgaver, eksamensforberedelse og generel struktur omkring skolearbejdet.
Hvis I leder efter en tutor, der både tager læringen seriøst og sørger for, at det ikke bliver kedeligt, så tager jeg gerne kampen med jer. 🙂