Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Marie og jeg er bosat i Randers. Jeg har netop afsluttet min bacheloruddannelse i biologi på Aalborg Universitet, hvor jeg har opbygget en bred viden indenfor biologi, fysik og kemi. Jeg elsker at formidle og forklare svære emner på en letforståelig måde, og jeg brænder for at gøre undervisningen både spændende og motiverende.
Udover min interesse for naturvidenskab, har jeg også en samfundsfaglig baggrund, da jeg har gået på en samfundsvidenskabelig efterskole, og jeg har derfor viden omkring både dansk og europæisk politik.
Jeg snakker og skriver desuden flydende engelsk og jeg er øvet i spansk.
Jeg har tidligere erfaring med undervisning af skoleklasser, herunder folkeskoler og gymnasier på forskellige niveauer, samt specialklasser. Derfor har jeg forståelse for elevens læringsmæssige behov samt de forskellige læringstile. For mig er det vigtigt at skabe en tryg og positiv atmosfære, hvor der er plads til at stille spørgsmål og lære i eget tempo.
Jeg er generelt en meget positiv og optimistisk person, som elsker at motivere de mennesker jeg befinder mig omkring. Jeg har selv haft stor gavn af hjælpelærere i min egen studietid og ved derfor, hvor vigtigt det er at møde elever med forståelse og motivation. Derfor har jeg også et ønske om at skabe en god og tryg oplevelse hos andre elever, som ønsker hjælp til deres skolearbejde gennem GoTutor.
Jeg glæder mig til at møde dig!