Hej,
Mit navn er Josefine.
Jeg er 21 år gammel og blev student i 2023, hvor jeg selv på gymnasiet havde Samfundsfag og Matematik som linje fag.
Jeg er lige startet på studie på KU, hvor jeg læser statskundskab.
Før det havde jeg sabbatår, hvor jeg arbejdede nede i en vuggestue og børnehave og rejste rundt i Europa og Asien.
I min fritid går jeg til ballet onsdag og lørdag, hvilket jeg har gjort siden jeg var 2 år. Det er derfor dage hvor jeg har mindre mulighed for at undervise, men derudover har jeg pga. mit job fri om eftermiddagen.
Jeg har altid kunne lide at lære videre og har, siden jeg selv var 12 år undervist børn i ballet. Min tid med ballet har medført, at jeg er en meget disciplineret, pligtopfyldende og perfektionistisk person. Jeg fungerer her som en hjælpelærer, hvor jeg for det meste er til for at rette på de små ting, vise hvordan trinene skal udføres, vedligeholde deres koncentration og ikke mindst give en hånd og en krammer til de børn, som skulle være lidt nervøse og kede af det. Jeg elsker at give min danse glæde videre til dem ved at gøre undervisningen sjov gennem musik og leg.
Jeg håber også, at jeg som lektiehjælper kan give min viden i matematik videre til nogen som har sværere ved faget. Matematik er nemlig et fag som altid er faldet mig meget naturligt. Jeg har derfor både gennem min folkeskole og gymnasietid fungeret som en hjælper for mine venner, som har haft sværere ved faget, da man jo også selv lærer bedst ved at lære videre, og vi alle er gode til forskellige ting.