Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Andreas, og jeg er bosat i Odense. Til daglig studerer jeg som fysioterapeut på UCL i Odense på 2. semester.
Jeg har altid været relativt dygtig i skolen, lige fra grundskole til gymnasium, samt på min nuværende uddannelse. Grundlæggende har jeg altid været mest engageret og 'dygtig' til fag som Dansk, Engelsk, Samfundsfag og Historie. Jeg bliver ofte betragtet som havende en klæbe-hjerne, og jeg er god til at fordybe og dygtiggøre mig efter opgaver.
Generelt set ønsker jeg at hjælpe elever med ikke bare at færdiggøre opgaver og få svar på spørgsmål, men også at forstå helheden og få evnen til selv at kunne sætte undervisningsmaterialet i kontekst. Hvis man forstår grundtankerne, og får pirret sin interesse, så er det meget nemmere at udarbejde sine opgaver. Jeg vil gerne give rolige omgivelser, hvor man ikke føler sig fortabt eller nervøs, men derimod ser det som noget sparring, hvor man i fællesskab med mig kan få en bedre forståelse, og samtidig føle, at der er ro på, og at alt nok skal gå! Alt for mange elever føler sig fortabte og nervøse for de massive krav, der sættes foran en - men dette bør unge mennesker ikke gå igennem. Jeg kan hjælpe rent fagligt, først og fremmest - men også bidrage, gennem min livserfaring med mange års skolegang, hvordan alt forløber sig, og hvad der er vigtigst at forstå og kunne sætte i praksis.
Jeg har ikke alle svar på alle spørgsmål, men jeg har lysten, evnerne og ambitioner til at kunne finde svarene. Jeg er hverken en facit-liste eller et udpræget geni, men jeg er behagelig, engageret og sætter høje forventninger til min egen forståelse og forberedelse.