Mit navn er Astrid, og jeg er 20 år gammel. Jeg gik ud af gymnasiet med linjen matematik/fysik/kemi med fransk og engelsk på A niveau i sommeren 2024, og jeg har nu mit andet sabbatår. Jeg bor i en lille lejlighed på Østerbro og arbejder til hverdag i Power som kunderådgiver, inden jeg starter studie til sommer.
I mit første sabbatår har jeg boet et år i Frankrig, arbejdet som aupair og studeret fransk ved siden af. Jeg taler derfor flydende fransk og har en universitetseksamen i fransk på C1 niveau. Jeg har i form af mit arbejde som aupair også erfaring med at arbejde med børn og finder stor værdi i dette!
Jeg er åben og smilende, og så har jeg altid haft et stort fagligt overskud og nyder at lære fra mig. Jeg er god til at skabe struktur og sætte mål, og så lytter jeg altid til elevens behov. For mig er det rigtigt vigtigt, at eleven føler, at timerne med mig er trygge og giver et udbytte. Jeg er pædagogisk og omsorgsfuld, og jeg er samtidig løsningsorienteret og motiveret for at flytte eleven fagligt. Det er vigtigt at løfte elevens faglige evner, men også at give gåpåmod og selvtillid. Derfor gør jeg mit bedste for at være en positiv støtte for eleven.
I min fritid dyrker jeg pilates og bruger meget tid med venner og familie. Desuden elsker jeg at lave mad, strikke og læse.