Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Annam og jeg er en rolig og positiv person, der elsker at læse, spille og hygge med venner og familie. Jeg har to yngre søskende, som jeg ofte hjælper med deres lektier, så jeg ved, hvordan man bedst støtter både folkeskoleelever og gymnasieelever.
I min undervisning lægger jeg vægt på, at eleven virkelig forstår stoffet og får en dybere forståelse, fremfor blot at finde det rigtige svar. Jeg prøver altid at møde eleven der, hvor de er, og bruger gerne eksempler og samtaler, der passer til deres interesser, så det føles sjovere og mere meningsfuldt at lære.
Samtidig synes jeg, det er vigtigt, at læring også er sjovt og motiverende, så jeg prøver altid at skabe en god og afslappet stemning, hvor der er plads til grin og nysgerrighed.
Jeg elsker at lære fra mig og vil gerne hjælpe andre med at få mere selvtillid i skolen. Jeg ser det som en god mulighed for at udvikle mig som underviser og gøre en forskel for eleverne. :)