Hej! Jeg hedder Maria.
Som underviser vil jeg forsøge, at danne den rette motivation for, at gennemføre de opgaver eleven nu får tildelt. Jeg vil gerne danne en relation til eleven, hvor der er plads til, at man kan forventningsafstemme og her vil jeg lytte til, hvad eleven har behov for, både ift. læringsmiljøet, og selve undervisningsgangen. Fx. vil jeg sætte stille baggrundsmusik på, mens vi løser opgaver, da dette kan hjælpe til, at gøre stemningen mere afslappet, så eleven ikke føler, at de skal præstere mere end de skal lære.
Hvis nu eleven er ved at køre død i sit arbejde vil jeg tage pauser og prøve, at arbejde på vores relation og snakke om ting der ligger udenfor skolen, deres interesser, hvilke film de elsker, deres yndlings ting på deres værelse osv.
Jeg vil være den positive opbakning eleven har brug for til at gennemføre arbejdet og holde motivationen oppe, og når eleven har rykket sig i deres forståelse af visse emner, vil vi sætte et stort kryds over dem som en synlig markering på, at eleven har fået noget ud af læringen. Så der er et tydeligt skæld imellem, hvad eleven har formået at lære og, hvad de ikke kan helt endnu, men som skal tages fat i.
Jeg vil gerne være lektiehjælper, fordi jeg vil øve mig i, at kunne give læring til andre, da jeg elsker at lære nye ting og opsøge viden, og jeg vil gerne dele ud af min viden. Især når den viden kan komme én til gode.
Ift. de fag jeg har nævnt i min beskrivelse, som jeg gerne vil undervise i, er det fag, der altid har vakt min interesse og opmærksomhed. Særligt sprogfagene har jeg altid haft en stor interesse for, hvad enten det er, at læse noveller eller digte i dansk, eller fremlægge en analyse over en sætningen og hvilke betydninger evt. symboler kan have. Engelsk synes jeg er spændende, da det er et sprog, hvor man kan udtrykke sig på andre måder end i dansk, og jeg er én der holder af at læse engelsk litteratur. Fransk er et sprog jeg synes er interessant, at lære og tale, da det nogle enkelte gange minder lidt om engelsk men for det meste er noget helt for sig selv, og jeg elsker denne udfordring det lagde op til i folkeskolen og i gymnasiet. Fysik og kemi er også et af de fag jeg holdt allermest af i folkeskolen, da jeg synes alt er spændende indenfor det, hvad enten det er atomers opbygning, kemiske reaktioner i olieraffinaderi eller hvordan universet hænger sammen.
Til hverdag går jeg i 3.g på Tårnby Gymnasium, hvor jeg har studieretningen Musik/Engelsk. Musik er, udover de andre fag, en af mine stærke sider. Jeg spiller guitar og klaver, og hører meget musik til hverdag og elsker, at udtrykke mig musikalsk. Jeg synes det er helt vildt interessant, hvordan musik kan vække følelser og minder til live, og jeg elsker al den teori, der ligger bagved et stykke og, hvordan og hvorfor det lyder godt.
Derudover elsker jeg natur og friluftsliv og jeg elsker at vandre og sove i telt. Jeg er frivillig spejderleder for børn i 8-10 års alderen i FDF Tårnby hver onsdag. Jeg synes det er fedt og berigende, at skulle formidle forløb til børnene, hvad enten der er løb ude på Kalvebod Fælled, eller det at afholde aktiviteter, for at børnene kan få deres mærker. Jeg bruger derudover også meget af min fritid på at være social med min venner og jeg går tit i teatret og operaen, for også at få kulturel viden og jeg synes det er fascinerende, hvordan det kan være kilde til fantasier såvel som fortolkninger af aktuelle problemer.