Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Emilie og jeg er ved at tage en bachelor i Koreastudier på Københavns universitet. Jeg har stor interesse for sprog og kultur og kan lide at gå til alle nye oplevelser med positivitet og gå på mod.
Jeg har før arbejdet som engelsk tutor da jeg boede i Korea. Her fik jeg et indblik i hvor forskellige vi er, når det kommer til at lære sprog. Der var elever i alle aldre(14-70 år) og med forskellige mål og kompetencer. Jeg fik desuden et indblik i hvordan man underviser og hjælper elever, der kan være intimiderede af fremmedsprog.
Jeg vil gerne skabe et undervisningsmiljø der er afslappet og hyggeligt, samtidig med at eleven får støtte i de fag, de har det svært med.
Jeg er lektiehjælper fordi jeg selv har stor glæde ved at lære og det vil jeg gerne give videre til andre.