Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en energisk, ansvarsfuld og positiv person, der altid stræber efter at skabe en god atmosfære omkring mig. Jeg har haft hest i mange år og har også danset. Jeg elsker at være social og trives bedst i selskab med andre mennesker.
Jeg synes, det er et rigtig godt koncept at være tutor, fordi man kan opnå gode resultater, når undervisningen er tilpasset den enkelte elev. At være tutor giver også mulighed for at dele sin viden og hjælpe andre med at få en positiv læringsoplevelse.
For mig er det vigtigt at tilpasse undervisningen, så den passer til elevens læringsstil. Jeg har stor forståelse for, at frustrationer kan opstå, og jeg vil sørge for at justere undervisningen, så eleven ikke føler sig overvældet eller mister motivationen. Jeg mener, at det er essentielt at skabe en god oplevelse med læring, da det kan have stor betydning for, hvordan man senere håndterer nye udfordringer.
Jeg er tålmodig og altid klar på at tage en pause, hvor vi måske spiller lidt bold, danser Just Dance eller spiller et kortspil for at give hovedet en velfortjent pause. :)