Som underviser er jeg anerkendende, tålmodig og ser mine elever som ligeværdige. Jeg er fleksibel og tilpasser min undervisning til elevens ønskede læringsveje, om det er traditionelle opgaver, praktiske/fysiske/kreative aktiviteter, oplæg eller en kombination af disse.
Jeg er uddannet lærer og cand.scient i STEM-undervisning.
Jeg har erfaring fra min studietid som lektiehjælper på både folkeskole og gymnasie niveau. Jeg har desuden erfaring som studieassistent på læreruddannelsen i matematik. Jeg har således bred erfaring med lektiehjælp og undervisning til både børn og voksne.
I min hverdag har jeg pt. en elev i 6. klasse 10 timer om ugen, derudover hjemmeunderviser jeg en lille gruppe børn i 0.-2. klasse, heriblandt min egen søn. Foruden min søn på 7 år, har jeg en datter på 5 år.
Når jeg ikke har travlt med at undervise, bruger jeg tid med min familie. Derudover interesserer jeg mig meget for skole- og undervisningsudvikling, og har bl.a. været med til at starte en friskole og så frø til flere andre friskoler med projektbaseret undervisning og fokus på trivsel.