Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg har netop afsluttet en STX-uddannelse, hvor jeg havde studieretningen samfundsfag og engelsk, og jeg skal nu til at holde sabbatår. Som person er jeg tålmodig, ansvarsbevidst og har en positiv tilgang til læring. Jeg ønsker at skabe de bedste rammer for mine elever, hvor de i et trygt og roligt miljø tør at begå fejl og prøve igen. Jeg ved fra egen erfaring, at læring sker bedst, når man føler sig set og støttet. og derfor forsøger jeg at opbygge faglig selvtillid og motivation gennem både strukturerede opgaver samt ved at hjælpe eleven med at tro på egne evner. Jeg vil derfor prioritere, at der både kan være plads til hyggelige samtaler og sjove pauser, men også fokuseret læring.
I min fritid nyder jeg at være sammen med mine venner og familie, som jeg er meget tæt med. Derudover kan jeg godt lide at løbe og bevæge mig, og indimellem også at se en fodboldkamp på stadion :-).
Jeg elsker også at rejse og opleve nye dele af verden, og er derfor også meget begejstret for sprog og forskellige samfund.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at lære fra mig og skabe gode faglige oplevelser, som kan styrke børn og unge. Det betyder meget for mig, at mine elever får så god en oplevelse som muligt og rykker sig efter deres faglige mål.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!