Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Emilie – og jeg brænder for at undervise! Jeg tilbyder forløb i spansk samt musik. Med en kandidatgrad i både spansk og musikvidenskab har jeg en stærk faglig ballast, som jeg kombinerer med pædagogisk erfaring og stor undervisningsglæde.
Jeg har undervist både børn og unge – bl.a. gennem rytmikhold i indskolingen, individuel musikundervisning i klaver, guitar og sang, og holdt oplæg i spansk for gymnasieklasser. Jeg har også arbejdet med børnehavegrupper og haft ansvar for planlægning og tilrettelæggelse af undervisningsforløb, hvilket har styrket min evne til at tilpasse mig forskellige læringsstile og behov.
Min undervisningsstil er tålmodig og struktureret. Jeg lægger stor vægt på at opbygge et trygt og tillidsfuldt læringsrum, hvor eleven føler sig hørt, mødt og motiveret. Jeg tror på, at de bedste resultater opstår, når undervisningen tager udgangspunkt i elevens interesser og styrker – og hvor der er plads til både faglig fordybelse og nysgerrighed.
Uanset hvad behovet er, tilpasser jeg undervisningen til den enkelte og arbejder målrettet med både faglighed og motivation. Jeg tilbyder både online og fysisk undervisning og glæder mig til at dele min viden, erfaring og faglige glæde med dig.