Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Alex og jeg læser til lærer på UC Syd i Esbjerg. Jeg er gift og har to børn på 2 og 5 år, som jeg bruger meget af min fritid sammen med. Udover tiden med familien holder jeg af at være sammen med venner. Jeg er desuden glad for at game lidt PC i ny og næ, og jeg nyder at være ude i naturen – særligt når jeg kan komme ud at fiske, da lystfiskeri er en af mine store hobbyer.
Som underviser ser jeg det som vigtigt at skabe en undervisning, hvor eleverne er motiverede, trygge og engagerede. Jeg bruger gerne kreative og legende tilgange, og jeg synes, det er spændende at tænke ud af boksen for at gøre stoffet tilgængeligt og relevant for eleverne. Jeg har tidligere arbejdet som vikar i folkeskolen og har derigennem lært at tilpasse undervisningen til forskellige elever og situationer – og at holde hovedet koldt, også når tingene ikke går helt efter planen.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at undervise og for at hjælpe børn og unge med at udvikle sig fagligt og personligt. Jeg bliver motiveret af at se, når en elev oplever succes og pludselig forstår noget, der før virkede svært. At kunne bidrage til den proces giver mig både glæde og erfaring på min vej til at blive lærer.