Hej og velkommen til min GoTutor profil :-)
Mit navn er Adam. Jeg er en meget udadvendt person, som nyder at lære fra sig. Generelt er jeg altid smilende og i positivt humør, hvilket plejer at smitte af på eleverne. Dette ved jeg af erfaring, idet jeg tidligere har arbejdet som underviser for Københavns kommunes ungdomsskole. I forbindelse med det underviste jeg unge i alderen 13-18 i dansk, engelsk og e-sport.
I min fritid elsker jeg at spille og se fodbold, samt at dyrke alt det, som indebærer at være social. Oprindeligt er jeg fra Aarhus, og derfor tager jeg også tit hjem og besøger min familie og mine venner derovre.
I et forløb ved mig kommer man til at få et indblik i, hvad man egentlig skal bruge de forskellig fag til. Dette gøres i håb om, at eleven indser og forstår vigtigheden i at følge med i samtlige fag, som måske kan benyttes mere end de lige gik og troede. Eleven kommer derved til at være mere tilstede under lektiehjælpen, og forhåbentlig få en følelse af succes, som i sidste ende kan benyttes i deres daglige skolegang. Dette vil forhåbentlig øge selvtilliden rent fagligt og give positive resultater på længere sigt.
Jeg glæder mig meget til at møde min næste elev, så vi sammen kan opnå bedre resultater - tak fordi du læste min profiltekst. :-)