Hej, velkommen til min Gotutor profil :-)
Jeg hedder Joshua. Jeg er blevet student sidste sommer og kom ud med et højt snit og topkarakter. Jeg er en positiv og engageret person med stor interesse for kunst og litteratur, hvilket eleven ville kunne mærke. Det ved jeg i praksis, da jeg tidligere var i praktik som lærervikar og underviste børn i indskolingen 6.-11. klasse i dansk, matematik, idræt og engelsk
Jeg er en aktiv sportsudøver og spiller bl.a. fodbold, basketbold m.m. Desuden har jeg nogle specielle samlinger af ure, fitted kasketter og jumbobøger. Jeg kommer fra en meget international baggrund, og jeg er glad for at rejse rundt i verden og udforske min egen baggrund og samtidig være turist.
Når jeg underviser, lægger jeg vægt på at skabe en levende og motiverende stemning, hvor eleven føler sig tryg og inspireret. Mit mål er ikke at få eleven til at huske alt, men i stedet at give midlerne til at undersøge problemet og lære om det samtidig.
Jeg har en passion for at dele min entusiasme med andre og det bliver afspejlet i min tillid til hvad jeg underviser, fordi jeg både formidler faglighed og viser en oprigtig forståelse for stoffet.
For mig handler undervisning ikke kun om at give viden videre, men også om at opdage nye sider af mig selv gennem dialogen med eleven. Jeg ser lektiehjælp som en gensidig proces, hvor vi sammen kan udforske faglige udfordringer og finde løsninger, der giver mening.
Jeg er lektiehjælper, fordi jeg elsker at lære andre noget nyt, samtidig med at jeg selv udvikler mig gennem menneskelig kontakt og faglig fordybelse.
Mit mål er altid at møde eleven der, hvor de er, og hjælpe dem med at opleve glæden ved læring på en måde der både styrker selvtilliden og nysgerrigheden.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!