Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Emilie, og jeg læser psykologi på 5. semester. Jeg har en baggrund fra HHX og har i de sidste fire år arbejdet med undervisning af elever i mange forskellige aldersgrupper, både i folkeskolen og gymnasiet, herunder også med personer med særlige behov som ADHD og ordblindhed.
Jeg har valgt at læse psykologi, fordi jeg brænder for at arbejde med mennesker. Under studiet har jeg blandt andet haft fag som pædagogisk psykologi, hvor jeg har opnået en stor viden om, hvordan man kan skabe gode rammer for læring. Det har styrket min forståelse for, hvor vigtigt det er at møde elever i øjenhøjde, tage udgangspunkt i deres behov og skabe en undervisning, der både er fagligt givende og motiverende.
Som underviser er jeg tålmodig, struktureret og altid glad. Jeg lægger vægt på at skabe en tryg atmosfære, hvor eleven føler sig set, støttet og mødt med respekt. Mit største ønske for dem, jeg underviser, er at øge deres selvtillid i det pågældende fag og styrke deres tro på sig selv. Jeg gør meget ud af, at undervisningen skal være hyggelig, motiverende og tilpasset den enkelte elevs måde at lære på. Min styrke er at kunne forklare tingene på forskellige måder og skabe struktur, så selv svære opgaver bliver mere overskuelige og til at gå til.
Jeg er tutor hos GoTutor, fordi jeg mener, det er et af de mest meningsfulde studiejobs, man kan have som studerende. Jeg har set på nært hold, hvordan elever kan kæmpe med fagene, men også hvor stor en forskel en tutor kan gøre. Når man får den rette hjælp, kan man pludselig finde glæden ved læring igen og troen på egne evner. Det er netop den udvikling, jeg ønsker at være med til at skabe.
Når jeg ikke læser eller underviser, holder jeg af at løbe, gå lange ture med podcasts i ørerne og være kreativ. Jeg finder energi i at være aktiv og nysgerrig på nye måder at udvikle mig selv, og den tilgang tager jeg også med ind i min undervisning.
Jeg glæder mig til at kunne skabe en god og tryg atmosfære for mine kommende elever!