Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Mikkel, og til dagligt arbejder jeg som vikar på en folkeskole og som badmintontræner. Jeg spiller også selv en masse badminton, og er ret god til det, hvis jeg altså selv skulle sige det ;-)
Jeg bruger også en masse tid sammen med mine venner, og bruger også en masse tid på at fotografere. Jeg fotograferer meget fodbold, og har måske den bedste plads til FCK’s kampe i Parken, nemlig lige bag målet.
For mig skal det være sjovt at lære, og der er ingen grund til at bekymre sig for, om det bliver for kedeligt. Jeg er meget motiveret for at undervise, og elsker det blik i børnenes øjne når man forklarer en ting de forstår. Det er et blik jeg møder meget til dagligt som folkeskolevikar, hvor jeg får ros for at være god til at komme i øjenhøjde med børnene, uanset om det er 9. klasse eller de helt små i 1. klasse.
Jeg er en kæmpe matematiknørd, og elsker alt der har noget med tal, mønstre og systemer at gøre. Da jeg selv gik i folkeskole slog jeg sågar skolerekorden i pi-decimaler, hele 240 decimaler kunne jeg recitere. Derudover havde jeg fysik på A niveau i gymnasiet, og har en kæmpe interesse for politik, både på nationalt og internationalt plan.
Jeg glæder mig til at møde dig!