Hej lektiehjælps søgende, og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Gustav, og jeg er student fra STX. På min uddannelse havde jeg Biologi og Kemi som linje, med Tysk på A-niveau og Idræt.
Til dagligt er jeg soldat i Trænregimentet, hvilket sandsynligvis er atypisk for lektiehjælpere. Men mon ikke eleverne synes min dagligdag er spændende. Ellers er min fritid fyldt op med en masse kammerater og håndbold. Som soldat har man i perioder meget afspadsering, og det vil jeg fylde ud med ivrige elever. Det betyder også at jeg er meget fleksibel hvad angår tidspunkter.
For mig er det ligeså meget støtten og nærværet, der kan hjælpe eleven, og ikke nødvendigvis min faglighed. Jeg ser det ikke kun som en faglig udvikling, men også som en personlig udvikling. Viden danner karakter(e)!
Min ambition er at skabe en god undervisning ved at gøre ting relaterbart, eller forklare hvordan/hvorfor tingene er som de er. Det var i hvert fald det, jeg selv havde behov for, da jeg var yngre.
Tak for opmærksomheden!