Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Melea.
Om mig som underviser:
Jeg tager tingene stille og roligt som underviser. Vi starter med de helt basale elementer og bryder emnerne ned i mindre dele, så vi kan bygge videre i elevens eget tempo. Jeg tror ikke på stress i læring, viden kommer, når der er tid og ro til at forstå. For at skabe motivation lægger jeg vægt på at fejre de små succeser undervejs, ikke kun det endelige mål. På den måde bliver læring både overskuelig og motiverende.
Hvad gør mig til en god underviser:
Jeg har tidligere været tutor på mit gymnasium, hvor jeg har hjulpet mange med afleveringer og lektier. Her opdagede jeg, hvor meget glæde der kan ligge i at gøre skolearbejde til en hyggelig og sjov proces. Jeg er en god underviser, fordi jeg brænder for at vise børn og unge, at læring ikke behøver at være kedeligt, det kan være sejt, spændende og sjovt at blive klogere. Samtidig ser jeg undervisning som et samarbejde, hvor jeg også lærer nyt sammen med eleven.
Mine kompetencer:
Jeg har gået på en international samfundsfaglig/engelsk studieretning i gymnasiet og har derfor særlig erfaring inden for de humanistiske fag. Derudover har jeg erfaring med at tilpasse undervisningen til elever med særlige behov, især ordblindhed. Min lillebror er ordblind, og jeg har brugt mange timer på at hjælpe ham med lektier og læsning. Det har givet mig en solid forståelse for, hvordan man kan støtte elever med dysleksi på en tålmodig og konstruktiv måde.
Hvorfor er jeg lektiehjælper hos GoTutor:
Jeg drømmer om at blive gymnasielærer eller folkeskolelærer, og derfor ser jeg arbejdet hos GoTutor som en fantastisk mulighed for at udvikle mine pædagogiske evner og samtidig gøre en positiv forskel for børn og unge.
Hvem er jeg som person?
Som person er jeg imødekommende, udadvendt, smilende og ansvarsbevidst. Jeg motiveres af at se andre overvinde udfordringer og vokse både fagligt og personligt. I min fritid elsker jeg at læse faglitteratur, gå ture med veninder og tage til koncerter. Jeg er stor fan af One Direction, og mit yndlingsfag er historie
Mine yndlingsemner at tale om: Anden Verdenskrig, Shakespeare, amerikansk politik, Pearl Harbor, Titanic, popkultur og bøger!