Hej!
Jeg hedder Gustav. I min fritid kan jeg lide at være aktiv og social i form af træning i fitnesscenter, paddeltennis og brætspil med vennerne, eller en hvilken som helst anden sport, da jeg er vokset op i en rigtig sportsfamilie. Når dagen er ved at være omme, er det oftest mig der står for at lave aftensmaden, da madlavning og bagning også er en af mine store interesser. I hverdage går jeg meget op i mit studie og elsker, når et godt stykke arbejde bliver værdsat.
Med mig som lektiehjælper sikrer I jer en engageret ung mand, der vil yde sit bedste for, at elever der har udfordringer i et fag, eller bare gerne vil lære noget mere, får den hjælp de har brug for. Gennem hele min skolegang har jeg oplevet, at hvis der er en opgave der driller, så ringer/skriver/spørger man Gustav, for jeg giver ikke op, før jeg har forklaret tingene på en måde som giver mening for den enkelte elev.
I vil opleve mig som en tålmodig og forstående underviser, der altid vil se på den positive side af sagen. Jeg er stærkt imod halvhjertede løsninger og går meget ind for at anerkende fremskridt, små som store.
Jeg er blevet lektiehjælper hos GoTutor for at hjælpe elever opnå deres faglige mål, og få følelsen af at nogen værdsætter deres skolearbejde, samt at have et tilfredstillende job hvor jeg kan gøre en forskel.
Tidligere har jeg været i praktik som pædagog medhjælper i en 2. klasse og jeg har også haft arbejde i en børnehave.
Jeg håber vi ses!