Hej!
Jeg er uddannet lærer med linjefag i dansk, engelsk og madkundskab. Jeg elsker at undervise og brænder for at hjælpe elever med at nå deres fulde potentiale. Min undervisningsstil er både åben og inkluderende, hvilket skaber et trygt og støttende læringsmiljø, hvor alle elever føler sig velkomne og motiverede.
Jeg er lektiehjælper, da jeg synes, det er vigtigt at møde hver elev der, hvor de er, og sikre, at hver elev får den bedste læringsoplevelse. Jeg mener, at 1-til-1-læring er en rigtig god metode i mange tilfælde. Dels er der tid til det enkelte barn, og dels er det en stor tilfredsstillelse for både lærer og elev at se fremskridtet tydeligere end ved undervisning af en hel klasse.
Som person er jeg blandt meget andet glad, inkluderende og mødestabil. Jeg bor i hus med min datter på 16 og vores lille hund. Jeg går mange ture, har rejst meget og gør det gerne stadig. Ellers læser jeg en del og hygger med venner og familie.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at nå dine mål! 😊