Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Mohamad og jeg starter på Farmaci-uddannelsen på SDU til september. Jeg går meget op i en sund og balanceret livsstil, hvilket blandt andet betyder, at jeg styrketræner dagligt og dyrker kampsporten Muay Thai flere gange om ugen.
Som person er jeg rolig, tålmodig og har en positiv energi, som ofte smitter af på mine omgivelser. Jeg elsker at lære noget nyt – både gennem skoleundervisning og ved selv at dykke ned i bøger. Jeg har altid haft en naturlig lyst til at hjælpe andre med at forstå svære emner, og jeg har ofte hjulpet venner med opgaver – især i matematik og engelsk. Jeg har let ved at forklare ting på en simpel og overskuelig måde, og jeg giver ikke op, før modtageren har forstået det. Her kommer min tålmodighed og mit rolige personlighed virkelig frem.
Jeg tror på, at alle kan lære og få gode karakterer, hvis de får den rette vejledning og lærer de rette metoder. Jeg taler desuden fire sprog flydende, og jeg ved af egen erfaring, hvad der skal til for at lære et nyt sprog – noget jeg også gerne vil give videre til andre.
Med venlig hilsen,
Mohamad