Hej, jeg hedder Dana,
Jeg holder i øjeblikket mit første sabbatår efter at have færdiggjort min STX-uddannelse med studieretningen Bioteknologi A/Matematik A/ Fysik B med Spansk A som sprogfag.
Som underviser er det vigtigt for mig at sørge for, at min elev har mulighed for at lære på lige den måde, der virker bedst for dem, så undervisningen bliver motiverende, lærerig og effektiv. Jeg går meget op i en god kommunikation med både eleven og eventuelt familien, så det er afklaret, hvordan jeg bedst og mest effektivt kan hjælpe.
Jeg er meget humanistisk anlagt som person, og det giver mig motivation og mening, når jeg kan hjælpe andre. Derudover er jeg god til at være tålmodig, omhyggelig og nærværende - og jeg sørger for, at undervisningen er sjov og er en succesoplevelse for min elev.
Jeg ønsker at skabe et trygt og komfortabelt læringsmiljø, hvor der er plads til at lave fejl - jeg tror på, at det er herigennem, læringen bliver mest effektiv. Mit ønske er at give mine elever motivation og faglig selvsikkerhed, så tidligere negative læringsoplevelser ikke længere har lige så stor indflydelse på dem.
I min fritid holder jeg af at tilbringe tid med min familie og venner. Derudover læser jeg rigtig meget og er en del af en læsekreds, hvor vi prøver kræfter med alle mulige genrer og deler læseoplevelser.