Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Ane, og jeg er en ansvarsbevidst og glad pige, som er meget passioneret hvad angår læring. Jeg brænder for at hjælpe andre med undervisning og læring, men også at udvikle mig selv både fagligt og personligt gennem GoTutor.
Jeg går i øjeblikket på handelsgymnasiet i 1.g på studieretningen Business & Law, hvor jeg er vant til at arbejde struktureret og være tålmodig i samarbejde med andre.
Jeg er kendt for at være smilende og pligtopfyldende, og jeg trives med at løse opgaver og levere et godt resultat. Derfor benytter jeg mig også af ugeplaner for at strukturere min tid.
I min fritid spiller jeg håndbold, og jeg har også tidligere været frivillig håndboldtræner i 2 år, hvor jeg har fået en masse erfaring med at arbejde med børn - også børn med særlige behov som f.eks. ADHD eller autisme.
Fra 7.-9. klasse har jeg haft naturfag dvs. kemi, fysik, geografi og biologi samt matematik på engelsk, hvilket giver mig den fordel, at jeg sagtens ville kunne undervise elever på engelsk. Jeg har også gennemført to internationale eksamener hhv. Cambridge engelsk og Goethe tysk.
Jeg er en underviser, som gerne vil sørge for, at eleven føler sig tryg og forstår de ting, som vi gennemgår. Jeg føler mig motiveret af fremskridt og af at opnå mine mål, hvilket jeg også vil bruge med mine elever. Jeg er meget tålmodig og ser mig selv som en meget positiv person.
Som tutor vil jeg hjælpe dit barn med diverse lektier eller andet læring og tilpasse undervisningen til lige netop dem og deres behov :)
Jeg glæder mig til at møde dig!