Pænt goddag!
Jeg er en stille og rolig fynbo, som gennem livet har haft en masse med børn at gøre. Fra jeg var 13 år har jeg fungeret som fodboldtræner i foreningslivet, og derfor stod det klart, at mine sabbatår skulle bruges som lærervikar. Som lærervikar fik jeg hurtigt faste timer, hvilket gav en tryghed.
Jeg synes det er skønt at lære fra mig! Det er vigtigt for mig at vi har en effektiv undervisning, hvor vi kan gå ned på det niveau, eleven skal arbejde med, og få materialet til at fungere. Om det er fransk grammatik, nutid-r eller matematiske formler, synes jeg det handler om individuelt at finde systemer som gør, at man kan løse opgaven bedst muligt og på et tidspunkt, på egen hånd.
Som lektiehjælper kan jeg garantere godt humør, engagement og faglighed. Det vil glæde mig at hjælpe nogle unge mennesker godt på vej, især hvis de også selv besidder en lyst til at lære.
Jeg glæder mig meget til at møde min kommende elev!