Hejsa og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Emilie og jeg har en bachelor i nordisk sprog og litteratur (dansk) med tilvalg i religionsvidenskab. På religionsvidenskab er jeg desuden blevet undervist i latin. Jeg er derudover sproglig student med engelsk A og samfundsfag A som studieretning. Jeg har derfor stor viden om sprog, grammatik, tekstanalyse og opgaveskrivning. Jeg er desuden god til at formidle og tilpasse min kommunikation min modtager.
Jeg har stor erfaring med at arbejde med børn og er dygtig til at aflæse det enkeltes barns behov. Som underviser kan jeg derfor trække fra min pædagogiske erfaring som pædagogmedhjælper og dermed skabe et trygt og rummeligt læringsmiljø. Netop trygheden anser jeg som et meget vigtigt grundlag, idet det er, når trygheden er på plads, at vi tør prøve og tør fejle og dermed opnår ny viden og nye færdigheder. Det er virkelig vigtigt for mig at skabe et rum, hvor der ikke er fokus på at kunne noget perfekt, men i stedet at skabe et rum, hvor der er fokus på processen og udviklingen.
Som person er jeg imødekommende, positiv og rolig og holder af at læse (især fantasy og klassikere), at se og snakke om film, at vinterbade, vandre og at spille brætspil. Jeg elsker at tage på historiske museer og at forkæle mine venner og mand med lækre kager. Jeg er derudover socialt anlagt og holder af at være sammen med min familie og venner.
Jeg er lektiehjælper ved Gotutor, da jeg synes, det er et spændende og meget meningsfuldt job. Jeg ser stor værdi i at kunne hjælpe elever med at få mere selvtillid og tro på egne evner i fag som ellers synes svære.
Jeg glæder mig til at møde dig!