Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Amalie, og jeg er motiveret for at hjælpe elever med at opnå en dybere forståelse for deres fag og skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor jeg kan tilpasse undervisningen til den enkeltes behov.
Som person er jeg imødekommende, tålmodig og engageret, og jeg elsker at fordybe mig i ny viden. Når jeg ikke studerer, nyder jeg at være aktiv og tilbringe tid med venner og familie.
Som underviser arbejder jeg struktureret og forbereder mig grundigt for at sikre, at eleven får den bedst mulige støtte. Min erfaring som pædagogmedhjælper har givet mig indsigt i børns læring og trivsel, og som gymnastikinstruktør har jeg styrket mine evner til at skabe struktur og motivation. Gennem et forløb i Kommunikation & Personlig Udvikling på mit højskoleophold har jeg udviklet stærke kommunikationsevner, lært at udtrykke mig klart og fået større selvsikkerhed.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg brænder for at gøre en forskel for elever, der har brug for ekstra støtte. Det giver mig stor glæde at hjælpe elever med at finde motivation og opleve succes i deres skolegang.