Mit navn er Sofie og jeg læser jura på Aarhus universitet. Jeg har en STX studentereksamen, hvor jeg havde matematik A og musik A som studieretning.
Jeg er generelt meget lyttende, tålmodig og omsorgsfuld, og jeg prioriterer altid at bruge energi på at få folk omkring mig til at føle sig set og hørt.
Jeg er en meget aktiv person, som elsker at være ude i naturen og være fysisk aktiv, og når lejligheden byder sig, surfer jeg ved Cold Hawaii.
Jeg elsker at danse, og jeg har gjort det på højt niveau i mange år. Jeg hører meget musik og danser stadig en del (dog mest derhjemme i min stue).
Jeg har arbejdet som lektiehjælper for børn og unge i alle aldre i mange år, og jeg har derudover arbejdet som pædagogmedhjælper i en børnehaveklasse samt som lærervikar på alle klassetrin i folkeskolen. Derefter arbejdede jeg som støtteperson for en dreng i 2. klasse med særlige vanskeligheder.
Som underviser går jeg meget op i at skabe et trygt rum for læring, hvor det er helt okay at begå fejl - det er den bedste måde at lære på.
Jeg fokuserer altid på at motivere eleven, og for mig er det vigtigt at skabe en god relation for derefter i fællesskab at kunne skabe en faglig udvikling.