Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Ellen, og jeg går på STX med studieretningen engelsk A/tysk A. Jeg har også valgt at hæve matematik til A-niveau. Udover mine studier er jeg meget passioneret omkring teater, og jeg bruger det meste af min fritid på både at lære og undervise i det.
Jeg elsker at dele min viden og har gennem hele min skoletid hjulpet både familie og venner med at forstå de forskellige fag. Jeg er tålmodig og har altid et smil på læben, da jeg tror på, at man lærer bedst i en positiv og støttende atmosfære. Jeg mener, det er vigtigt at kunne forklare et emne på flere måder, da vi alle lærer forskelligt. Jeg har selv haft stor glæde af at gå i skole, og denne lyst er blevet vækket af dygtige lærere, som har inspireret mig til at viderebringe deres entusiasme for læring.
Jeg glæder mig til at møde jer!