Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Mia og jeg er STX-student fra Rødovre Gymnasium. I øjeblikket har jeg et sabbatår og bor i Valby.
Jeg har altid gået meget op i skolen og jeg elsker at lære fra mig. Jeg har ofte fået at vide, at jeg er lyttende, omsorgsfuld og hjælpsom.
Som underviser er jeg interesseret i at hjælpe eleven igennem skolearbejdet på en god og motiverende måde. Der skal være plads til læring og pauser, så eleven får mest muligt ud af undervisningen.
Jeg er interesseret i, at eleven sidder med en følelse af at blive hørt, at de opnår forståelse for læringsmaterialet og går derfra med mere viden og succesoplevelser.
I min fritid bruger jeg tid med mine veninder, går i fitness og danser. Jeg kan også godt lide at læse bøger og være kreativ.
Jeg glæder mig til at møde dig! :-)
Vh Mia