Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Anders, og jeg læser til dagligt til lærer på KP Campus Carlsberg, hvor jeg har gennemført de første 2 år af lærerstudiet.
Jeg er en ung mand med masser gåpåmod og godt humør. I min fritid spiller jeg fodbold og er sammen med kæresten, venner og familie. Jeg trives godt i sociale sammenhænge, både på job og i fritiden, og er en udpræget teamplayer.
Jeg har i min undervisning god erfaring med samspillet mellem relation og fagpraktisk arbejde. Det forekommer mig nemmere at undervise, når man har en relation og derved kan få et konstruktivt samarbejde omkring de fagpraktiske opgaver, samt man kan kommunikere sammen for at skabe en større forståelse af opgaver. Jeg har en evne til at skabe gode læringsrum og stemning, med massere af sparring med mine elever. Det gør jeg ved inddrage mine elevers interesser og tage mig tid til at have samtaler med mine elever omkring, hvad der rør sig i deres fritid.
Jeg har tidligere erfaring som underviser, da jeg har arbejdet fuldtid som lærervikar i 2 år, inden jeg påbegyndte mit lærerstudie. Derudover har jeg undervist en gang om ugen i min praktik på studiet, og jeg tænker dermed at både min igangværende uddannelse samt erfaring som lærervikar, gør mig kvalificeret til udfylde rollen som lektiehjælper.
På en arbejdsplads er jeg engageret, imødekommende og har fokus på samarbejde og et positivt samspil med mine medmennesker. Det er vigtigt for mig med en høj arbejdsmoral, og jeg er derfor selv både mødestabil og pligtopfyldende. Derudover er en af mine største styrker min evne til at skabe og vedligeholde relationer både professionelt og i min fritid.
Jeg glæder mig til at møde dig!
Mvh Anders