Jeg hedder Nanna og blev student fra STX i 2023 med en samfundsfaglig studieretning. Siden da har jeg læst matematik op på A-niveau og kemi op på B-niveau med henblik på at søge ind på medicinstudiet i fremtiden. Jeg har altid haft en stor interesse for læring og for at arbejde med børn og unge, og særligt de seneste år er jeg blevet mere fortrolig med arbejdet med børn og unge, blandt andet med diagnoser og særlige behov.
Gennem mit tidligere arbejde som tutor har jeg fået erfaring med at tilrettelægge undervisningen ud fra den enkelte elevs behov. Jeg har blandt andet arbejdet med en elev med særlige behov, hvor det var vigtigt at finde alternative og mere kreative måder at lære og øve på frem for udelukkende at tage udgangspunkt i traditionel læsning. Jeg oplever, at god undervisning handler om at finde den måde, hvorpå den enkelte elev lærer bedst, og derfor forsøger jeg altid at være fleksibel i min tilgang.
Jeg har selv ADHD og har gennem den seneste tid været meget nysgerrig på at lære mere om diagnosen – både generelt og om, hvordan den kommer til udtryk hos mig selv. Det har givet mig en personlig forståelse for, at koncentration og læring ikke nødvendigvis fungerer ens for alle. Det har samtidig lært mig at være opmærksom på, hvornår der kan være behov for pauser, variation, struktur eller en anden måde at forklare tingene på. Samtidig er jeg meget bevidst om, at man ikke kan tage udgangspunkt i en diagnose alene – det vigtigste er at lære den enkelte elev at kende og forstå, hvad der fungerer for netop dem.
Gennem personlige erfaringer og min opvækst med søskende og andre familiemedlemmer med diagnoser har jeg opnået en god forståelse for de forskellige behov og udfordringer, børn kan have. Samtidig har jeg lært, at selvom en diagnose kan give en vigtig forståelsesramme, er det afgørende at lære det enkelte barn at kende. Uanset om en elev har en diagnose eller ej, lægger jeg stor vægt på relationen og på at møde den enkelte med nysgerrighed, tålmodighed og forståelse for deres individuelle behov. For mig er det vigtigt at finde frem til, hvad der fungerer bedst for den enkelte elev, så undervisningen kan tilpasses deres måde at lære på.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg synes, det er meningsfuldt at kunne gøre en konkret forskel for en elev og være med til at skabe større faglig selvtillid. Jeg har gennem mine tidligere tutorforløb mærket, hvor meget jeg selv får ud af at hjælpe andre og følge deres udvikling, og det har givet mig endnu mere lyst til at fortsætte med det. Jeg håber derfor at kunne skabe nogle trygge og motiverende rammer, hvor eleven både kan udvikle sig fagligt og få en god oplevelse med læring.