Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Alma og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse.
Jeg elsker at lære fra mig og hjælpe andre med at forstå ting, der måske kan virke svære i starten. For mig handler undervisning ikke kun om at få de rigtige svar, men om at forstå hvorfor noget giver mening og oprette en god selvtillid i faget.
Jeg forsøger altid at gøre undervisningen både hyggelig, motiverende og let at følge med i. Jeg forklarer tingene på en simpel måde og bruger gerne sjove elementer som små quizzer eller Kahoot, så læringen bliver mere interaktiv, engagerende og repeterende.
Jeg har erfaring med ADHD, da der er flere tilfælde af diagnosen i min familie - inklusiv mig selv. Jeg ved hvilke udfordringer, der kan følge med diagnosen i forhold til skole og har derfor hen af vejen fundet ud af, hvad der hjælper for mig og ville elske at dele ud af den viden, hvis det er noget, der kunne hjælpe dig.
Jeg har samtidig også en smule erfaring med ordblindhed, da jeg har en lillesøster der er det. Jeg er meget tålmodig og vil gøre mit bedste for at vi sammen kunne arbejde med det.
Mit mål er, at du føler dig tryg ved at stille spørgsmål. Alle lærer forskelligt og jeg vil gøre mit bedste for at tilpasse forklaringer og øvelser, så de giver mening for dig.
Jeg glæder mig til at møde dig :-)