Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Sophie og i sommers blev jeg HHX-student fra Viden Djurs. Jeg holder sabbatår, som jeg bruger på at udvikle mig fagligt, være sammen med min familie og dyrke en rolig hverdag med min kæreste. Som person er jeg omsorgsfuld, empatisk og kreativ. Jeg møder både børn og voksne med respekt, nysgerrighed og oprigtig interesse. Jeg har altid haft let ved at skabe kontakt til børn og være nærværende omkring dem – noget jeg især oplever, når jeg passer min lille niece og nevø.
Som underviser er jeg tålmodig, rolig og god til at forklare ting i små, overskuelige trin. Jeg skaber tryghed og struktur, og jeg hjælper elever med at få overblik og selvtillid i deres faglige arbejde. Det er vigtigt for mig, at mine elever føler sig trygge og oplever, at det ikke er farligt at fejle, men blot noget man lærer af. Jeg motiveres af at se andre lykkes, og jeg tror på, at den bedste læring sker i et positivt, respektfuldt og støttende rum.