Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Oskar og jeg er en udadvendt og social person, som elsker at bruge tid sammen med mine venner. I min fritid elsker jeg at træne, og jeg er for nyligt begyndt at spille lidt golf. Udover at være tutor arbejder jeg i en kaffebar.
I sommers blev jeg student fra Køge Gymnasium, og jeg skal derfor i gang med mit første sabbatår nu. I gymnasiet var jeg fagligt engageret, fordi jeg elsker at lære, men jeg elsker samtidig også at lære fra mig. I løbet af gymnasiet har jeg derfor været privat tutor for en håndfuld af mine venner, hvor jeg har hjulpet dem med matematik.
Jeg er en del af GoTutor for at kunne være med til at gøre en forskel for børn og unge, der har det svært med matematik i skolen.
For at skabe en god undervisning kan det være nødvendigt at tage et skridt tilbage og fortsætte undervisningen i et tempo, hvor eleven kan følge med.
Ligeledes er det vigtigt at skabe et trygt læringsrum, hvor der er plads til alle slags spørgsmål, så der bliver lagt et godt fundament for udvikling, og så vi på den måde kan få banket motivationen op igen i faget.
Jeg glæder mig til at møde dig!
Med venlig hilsen,
Oskar