Velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Line. Til hverdag arbejder jeg på Osted efterskole som handicaphjælper, hvilket jeg har gjort det seneste 1,5 år. Her følger jeg bl.a. en lille gruppe elever i deres skolegang. Mange af disse elever har haft det svært fagligt, og der har en af de største glæder ved mit job været at hjælpe dem i deres fag og se deres udvikling - se hvordan de små sejre styrker deres selvtillid og skoleglæde.
Som underviser er jeg kreativ, nysgerrig på hvordan hver enkelte elev arbejder bedst, forstående, tålmodig og tager alt som det kommer med et smil. Min undervisning afspejles også af at jeg er en meget empatisk, tålmodig og optimistisk person, der forstår at alle dage er forskellige og derfor vil tilgangen til undervisningen også have behov for tilpasning. På mit gymnasium blev jeg også undervist i at være mentor for medstuderende. Dette har givet mig en række kompetencer, heriblandt hvordan man hjælper elever på rette vej med at få deres læringslyst og skoleglæde tilbage igen.
Når jeg står for undervisning husker jeg, at de små sejre skal fylde. Der har jeg førhen haft elever med motivationsskema, hvor de gradvist kunne rykke deres brikker frem mod det endelige mål. Jeg formår dertil at tilrettelægge læringen på en måde, der holder eleven aktiveret og engageret, ved at spore mig ind på elevens interesser. Jeg nyder at finde på kreative aktiviteter, lærerige lege, og snakke om stort og småt.
Hvem er jeg som person?
Jeg siger aldrig nej til en god ide. I min fritid nyder jeg oplevelser i naturen, hækle, koncerter, brætspil, træne og generelt alt hvor man kan få et smil på munden eller sved på panden, særligt i godt selskab med mine venner. Jeg elsker at hjælpe andre da det giver mig en stor glæde. Derfor har jeg også været frivillig på røde kors sommerferielejre for børn og spejderleder for børn i alderen 7-10 år.
Grunden til at jeg er lektiehjælper ved GoTutor, er det øgede fokus på at skabe motivation og skoleglæde hos de enkelte elever. Dertil sætter jeg pris på kurserne som GoTutor Academy tilbyder, da det vil give en bedre kvalitet for både mine elever og mig selv.
Jeg glæder mig til at møde dig!