Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg går lige nu på STX på Varde Gymnasium. Jeg har to heste, som jeg rider og passer. Derudover spiller jeg meget klaver, og bruger tid på min skole, men også min familie og venner. Jeg er stærk fagligt, og har altid godt kunne lide at gå i skole - hvilket har resulteret i, at jeg rykkede en klasse op. Jeg afsluttede 9. med mindst 10 i alle fag.
Jeg har tidligere trænet børn i gymnastik og været barnepige, så jeg er vant til at omgås børn. Jeg har hjulpet mine yngre søskende med deres skole, og jeg synes, at det er spændende at lære fra mig.
Jeg er et tålmodigt og socialt menneske. Jeg tager gerne den tid, der skal bruges, for at lige netop den elev jeg underviser, får noget ud af undervisningen på en positiv måde - så det ikke bare bliver fordi de skal, men at de selv får en lyst til det og gerne vil.
Jeg ønsker et job ved siden af gymnasiet, som jeg synes giver mening. Derfor synes jeg, at et arbejde som lektiehjælper lyder spændende, fordi både eleven og jeg selv får noget ud af det.
Jeg synes det kunne være fedt, hvis jeg kunne være med til at give folkeskoleelever muligheden for at få succesoplevelser med det faglige, så de i fremtiden, forhåbentligt, vil være mere motiverede og engagerede i deres skolegang. Det jeg glæder mig mest til, er helt klart at møde en masse skønne, søde børn :)
Jeg glæder mig til at møde dig!