Hej og velkommen til min profil!
Jeg hedder Emmi og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse på Herning gymnasie. Jeg er en energisk sjæl, som elsker naturvidenskab, at tegne, spille videospil og være sammen med vennerne. Som person er jeg meget passioneret – især når det kommer til min egen læring.
Min interesse for undervisning startede meget tidligt, da jeg fik mit første job som lektiehjælper i folkeskolen. Jeg fandt hurtigt ud af, at en undervisning, der både er struktureret og varieret, og hvor der også er plads til at have det sjovt, virkelig gavner eleverne. For mig skabes god undervisning gennem pauser, hvor eleven kan hvile hjernen, og en tydelig plan, der giver overblik over, hvad der skal laves, så eleven kan arbejde koncentreret og målrettet. Jeg bruger også gerne faglige spil, mundtlige aktiviteter og note- og hjælpeark for at gøre stoffet mere overskueligt og engagerende.
Selv i dag hjælper jeg ofte mine klassekammerater – især i fysik, matematik, engelsk og tysk – hvor min største passion ligger i de naturvidenskabelige fag. Når jeg hjælper andre, handler det typisk om afleveringer, at læse op eller uddybende forklaringer til undervisningen. Det er vigtigt for mig at forklare stoffet roligt og tydeligt, så det bliver nemmere at forstå.
Jeg føler, at GoTutor er det helt rigtige sted for mig at søge job som lektiehjælper, fordi de lægger vægt på den tætte kontakt mellem elev og underviser. Den relation skaber den tryghed, der er nødvendig for, at elever kan lære effektivt.